Velkommen til Bastian Buus’ sponsor & netværksgruppe

2, 4, 6, 8 ,10 røde lys og et splitsekunds stilhed. Alle sanser fokuseres. Lysene går ud, og 0,2 sekunder senere er det pedal mod metal, mens nøje justeret pres på benhård kobling gradvist slipper 510 højaggressive heste fra tysk boxerkunst løs og sender dem uden traction control direkte ned i fire high performance racingslicks. Hver en detalje fra banen sendes den anden vej, op gennem karosseriet, ind i kroppen og op på øverste etage, hvor de omsættes til 1000-vis af små justeringer, der holder Porschen i perfekte balance i både hårnål og på langside.

12. marts

John Nielsen og Jens HansenPå scenen i Flatout Club house

I 2022 og 2023 var vi i Vejle Musikteater. I 2024 er det lykkedes os at få Formel 1-kommentatorerne John Nielsen og Jens Hansen til et helt unikt og eksklusiv besøg i Flatout Club House. Oplev en engagerende optakt til Formel 1 sæsonen. Dette foredrag, som de har præsenteret i flere større byer, er kendt for sin blanding af fascinerende anekdoter, dybdegående teknisk nørderi, og en omfattende analyse af kommende løb og teams. Men endnu bedre, denne gang er vi ikke omgivet af 600 andre og kan derfor tillade os at stille de nærgående spørgsmål, ligesom vi er sikre på at der kommer en anekdote eller to, som kun kan fortælles i lille lukkede selskaber som Flatout Club

Bastian Buus vil selvfølgelig også opdatere os med seneste nyt og så vil vi blive forkælet med lækker mad fra Volkerts Fylke med tilhørende drikkevarer.

11. april

Nak & ÆdMed "klubben"

Som en helt ny ting i Flatout Clubs event program, byder vi velkommen til Vamdrup Skydebane.

Under kyndig vejledning af erfarne og dygtige instruktører skal du for en eftermiddag og aften, være ”fritidsjæger”. Du skal dog ikke spise hvad du skyder.

Vi skyder efter lerduer på Vamdrups moderne skydebane og du bliver selvfølgelig udstyret med både, våben, patroner, ørepropper og skydebriller samt selvfølgelig lerduer

Skyd dig til succes, men vær hurtig på tilmelding da deltagerantallet er begrænset til 40 personer

14. maj

Vind i sejleneMed GoSail - konkurrence og eventyr på Lillebælt

En oplevelse der kombinerer natur, sport, og teamwork! Forestil dig en dag, hvor du og dit hold kaster jer ud i de blå bølger, med vinden i sejlene og kursen sat mod nye gode oplevelser.

Ombord på disse hurtige og avancerede sejlbåde får I mulighed for at opleve spændingen ved at konkurrere, samtidig med at I nyder den fantastiske udsigt over bæltet. Uanset om du er erfaren sejler eller nybegynder, byder GoSails konkurrence og sejlbåde på en unik og mindeværdig oplevelse.

Rock Under Broen
7. juni

Rock Under Broenpå absolut VIP-klasse!

Det bliver noget helt nyt i Flatout Club – det bliver helt ekstraordinært.
Vores samarbejdspartner EventC, står for dette eksklusive event der sætter nye standarder for at gå til festival. Det bliver eksklusivt for medlemmer og altså ikke gæster* – og du skal være hurtig for at få adgang til en af de 50 pladser. *Ekstra billetter kan købes til kr. 1.800,- pr. stk. +moms

MUSIKPROGRAM
Suspekt, Rasmus Seebach, Magtens Korridorer, Tina Dickow og Infernal EventC VIP området er åbent fra 15-24

–  VIP-område med masser af loungemøbler
–  Street Food fra Hindsgavl Slot
–  Fri bar: øl, husets rød- og hvidvin, sodavand, kildevand og 3 forskellige drinks
–  Fri kaffebar
–  Stor terrasse med ståborde og udsigt over plads og scene
–  VIP-toiletter
–  Egen VIP-indgang
–  Vinbar: Køb din favoritvin i den store vinbar
–  Adgang til pladsen

14. august

Grand Prix& håneret

Selvfølgelig skal vi have årets dyst i gokart – det har vi haft på programmet lige siden 2017 og dengang som det eneste event på året – og før der overhovedet var tænkt på Flatout Club.

Ligesom med Monaco, så laver man aldrig om på en klassiker!

Vi skal igen på Vojens banen og klubben, hvor det hele startede i 2013 for Bastian, og hvor der er kørt tusindvis af omgange. Vi skal kåre ”årets hurtigste”, som vi af erfaring ved giver håneretten indtil vi dyster igen i 2025.

Vi skal selvfølgelig også have en update fra Bastian og hvis vejret tillader, en barbecue på terrassen fra P1 Bistro i VMA domicilet – Vojens Motorsport Arena.

24. september

Når ”Jernhård lady” får helt ny betydningKom til foredrag med Kristina Schou Madsen

Kristina er professionel løber med flere priser, sejre og rekorder i rygsækken. Hun har blandt andet verdensrekorden i at bestige Kilimanjaro og så var hun også den hurtigste nogensinde til at at løbe 7 maratons på 7 dage på alle verdens 7 kontinenter. Hun er med sine 7x VM’er en af de mest erfarne løbere på det danske landshold og modtog i 2020 prisen som både Årets Koldingborger og Idrætsnavn

Kristinas næste og helt store mål er at vinde både Desert Ultra og Ice Ultra, som er to af verdens varmeste og koldeste etapeløb på over 230 km. Løbene er selvforsynende, så det betyder, at man skal bære det meste af sit udstyr selv.

Kristina er også kendt for i 2022 at have deltaget i TV2 ́s Korpset, hvor hun som en ud af tre personer, gennemførte 8 dages fysisk og mental udfordring.

23. oktober

Strøjer samlingenfor jer der elsker en god historie!

Nogle samler på frimærker, andre på pokemonkort eller mønter. Jørgen Strøjer samler på biler, og han har mange. Rigtig, rigtig mange!

Strøjer Samlingen er en bred samling af biler. Udstillingen indeholder unikke biler som kongelige biler, Le Mans biler, Grand prix og racerbiler.

Bilerne besidder alle en god historie, en spændende ejer eller måske har bilen været anvendt til et særligt formål, som den koksgrå Aston Martin, der var med i James Bond filmen ” Die Another day”.

13. november

Bif, stegt flæsk og bajerpå Nicolai Madbar

Selv synes vi at det er den optimale afslutning på sæsonen. At man kan sætte sig tilbage i de dybe teaterstole, blive ind kranset af biografens fede akustik og så se et sammenklip af Bastians racersæson på det store lærred – og ikke mindst store lyd.

Men inden at vi helt falder ned i stolene, skal vi selvfølgelig forkæles med mad og lækkeriet fra Nicolai madbaren, hvor vi denne gang har bestilt en Danmarks nationalret nummer 1, stegt flæsk og selvfølgelig alt det fadøl I kan drikke.

Vi afslutter med en aften film. Titlen er ikke bestemt endnu, men vi kan love at der er slikposer som tilbehør.

5. december

Juleafslutningog tak for 2024 - The Volkerts Way part 3

Selvfølgelig skal vi på Volkerts Fylke Igen. Akkurat som vi var I 2021 og 2023 og sidst med rekord stor deltagelse på næsten 100 personer. Tør man gentage en success, selvfølgelig gør vi det, ellers kunne man jo heller ikke vinde racerløb på racerløb.

Vi kan vel godt kalde denne juleafslutning en tilbagevendende klassiker – og for nogen en aften der kræver en fridag om fredagen.

Tag julesweateren på og kom i julestemning sammen med Volkerts Fylke og Flatout Club, denne tidlige torsdag i december.

Der vil selvfølgelig også være seneste nyt fra Bastian Buus Racing og måske kan der allerede være nyheder for 2025 sæsonen, for både Flatout Club og for Bastians racerprogram.

Translate »

Er Flatout Club noget for dig?

Udfyld formularen her, så kontakter vi dig helt uforpligtende - så kan du vurdere, om du skal være en del af et netværk med fart på.